Forespørg på et forløb ved hjælp af formularen nederst på siden.
I kan også forespørge på jeres egen rundvisning eller byvandring på siden Book en guide
Vi glæder os til at se jer.
Forløb i HolocaustUndervisningsCentret om ikke alene Holocaust, men også om nazisternes forfølgelse af romaer, funktionshæmmede, homoseksuelle og andre minoriteter i perioden 1933-1945.
Forløbet vil få eleverne til at reflektere over forfølgelserne og folkemordets skelsættende betydning gennem personhistorier og et kritisk fokus på emner som racetænkning og fremmedhad.
Forløbet vil få eleverne til at reflektere over forfølgelserne og folkemordets skelsættende betydning gennem personhistorier og et kritisk fokus på emner som racetænkning og fremmedhad.
Forløbet perspektiverer yderligere til i dag ved at inddrage det 21. århundredes Holocaustbenægtelse.
Forløbet består af tre sekvenser:
1. Før folkedrabet: Om nazisternes udgrænsningspolitik og dehumanisering af jøderne i 1930erne, om eugenik og nazistisk raceideologi i et bredt perspektiv. Hér arbejder eleverne i små grupper f.eks. med at analysere en nazistisk racehygiejnisk propagandaplakat eller ved at analysere nazistisk antisemitisk lovgivning.
2. Under folkedrabet: Handler om hvordan massemordet lod sig gøre og blev gennemført, men fokus lægges på ofrene. Eleverne får kendskab til og analyserer forskellige kildetyper. Vidneudsagn fra ofrene selv giver eleverne anledning til at reflektere over grænserne mellem gerningsmand, tilskuer og offer under folkedrabet.
3. Efter folkedrabet: Om opgøret med krigsforbryderne og Holocaustbenægtelsen efter 1945. Eleverne bliver sat ”ansigt til ansigt” med Holocaust-overlevere, som fortæller om deres motiver til at videregive deres historie til eftertiden. På den måde introduceres det 21. århundredes Holocaustbenægtelse på internettet.
Eleverne vises først rundt i MODSTAND.
Derefter arbejder eleverne i grupper med kilder om – og fra besættelsestiden.
Herefter ser eleverne den ni min. lange film om Esbjerg 1939-47 og inddeles i fire grupper.
Grupperne roterer nu mellem de fire personer/besættelsestidsdilemmaer i BESAT-udstillingen , som de skal undersøge og forholde sig til.
Grupperne får udleveret spørgsmål til personerne/dilemmaerne.
Det er en fordel, at eleverne på forhånd har set filmen ”Flammen og Citronen”.
Eleverne får først en bred introduktion til nazismen som ideologi.
Dernæst zoomer vi ind på nazismens jødehad, dehumanisering og propaganda med efterfølgende elevdiskussion.
Endelig får eleverne en kort introduktion til tredivernes og fyrrernes danske nazisme og arbejder i grupper med kilder fra det danske nazistparti.
Det er en fordel for eleverne, hvis de forud har fået en generel introduktion til ideologier.
Forløbet finder sted i Holocaustundervisningscenteret på museet.
En kombineret tur i museets to udstillinger danner et godt afsæt for undervisning i 2. verdenskrig og besættelsestiden.
Vores rundviser tager eleverne med gennem “MODSTAND – Esbjerg, Ribe, Bramming 1940-45” og fortæller historien om modstandsfolkene i de tre byer.
Desuden arbejder eleverne i udstillingen “BESAT- Esbjerg 1943”, hvor de i små grupper bearbejder udstillingens dilemmaer.