Vi lukker og bygger om

Esbjerg Museum er midlertidigt lukket, fordi museet er i gang med at flytte rundt på flere udstillinger og bygge nye op. Men inden for normal arbejdstid er det stadig muligt at få en rundvisning eller komme på byvandring.

Sydvestjyske Museer har udarbejdet en masterplan for en fuldstændig forandring af Esbjerg Museum.
Nu er vi i gang med at realisere 1. fase.

Besættelsestid og Skolestue på Esbjerg Museum

Forandringerne sker i samarbejde med MYRTHUE - Natur Kultur & Læring, der lader deres unikke samling af besættelsestidsgenstande indgå i en helt ny udstilling om besættelsestiden på Esbjerg Museum. På den måde bliver samlingen ikke alene fortsat tilgængelig for skoleelever, men også for publikum.

Samtidig arbejder vi på Sydvestjyske Museer og MYRTHUE sammen om at lave et  læringscenter om holocaust og folkedrab, som også er placeret på Esbjerg Museum.

Skolestuen fra 1930’erne, som før lå på Østre Skole, skulle flyttes i forbindelse med kommunens salg af bygningen. Den er nu ved at blive genopbygget på Esbjerg Museum.

På gensyn i 2018

Vi forventer, at Esbjerg Museum kan åbne igen først i 2018 - og husk at det stadig er muligt for skoleklasser og grupper at booke rundvisninger i udstillingen om Esbjerg bymiljø og i den populære særudstilling om modstandsbevægelsen.